Lukkede luftaffjedringssystemer – et dybere kig

Sjovt faktum: ikke alle biler har luftaffjedringssystemer, der bruger de samme arbejdsprincipper. Derfor er det vigtigt for et professionelt værksted at vide, hvilket system de arbejder på: et konventionelt åbent system eller et alternativt »closed loop«-luftaffjedringssystem (lukket system).

At stille den rigtige diagnose på mulige systemfejl eller defekter, sørge for at de rette arbejdsmetoder følges, montere nye luftaffjedringskomponenter korrekt og kontrollere systemet og gøre det driftsklart igen efter en lækage i en luftbælg er anderledes end i det konventionelle åbne luftaffjedringssystem. I denne artikel giver Arnott mere indsigt i det alternative lukkede system.

Fyldning og tømning

Nu hvor vi ved, at der kræves specifik teknisk viden og forståelse, kan vi se på de generelle forskelle mellem de to systemers arbejdsprincipper, før vi går dybere ind i emnet.

Figuren ovenfor viser, at kompressorens virkemåde er helt anderledes i et lukket system. Hvor kompressoren i et åbent system komprimerer omgivende luft for at fylde beholderen og/eller luftbælgene, bruger kompressoren i et lukket system det tryksatte kvælstof, som allerede findes i systemet. I et traditionelt luftaffjedringssystem (åbent system) slippes overskudsluft desuden ud i det fri, men i et lukket system bliver kvælstoffet i systemet, og overtrykket ledes tilbage til beholderen. Det er vigtigt at have denne forskel i driften i tankerne, når man arbejder på det lukkede system.

Til fyldning/ekstra tryk bruger det lukkede system to omskifterventiler, der åbner mod ventilblokken. Derefter åbnes magnetventilen for den rigtige luftbælg, og det ekstra tryk overføres. Ved tømning kasseres overtrykket ikke, men ledes smart tilbage til beholderen ved at de to omskifterventiler åbnes i modsat retning. Overtrykket overføres nu tilbage til beholderen. Trykflowdiagrammet nedenfor viser, hvordan det tryksatte kvælstof ledes, når en luftbælg fyldes eller tømmes.

Hagen ved det

Selvom det kaldes et »closed loop«-system, og diagrammet ovenfor viser, hvordan det komprimerede kvælstof overføres fra ét område til et andet for at fylde/tømme systemet, så lad dig ikke narre. Et lukket system kan faktisk kompensere for små mængder tab af kvælstof ved at trække atmosfærisk luft ind og komprimere den. Når systemet lækker, forsøger det at bevare det nødvendige driftstryk ved at åbne indtaget for (omgivende) luft. Men det kan kun kompensere for et lille tab af kvælstof, og når den komprimerede kvælstofmasse bliver for lav, holder systemet op med at fungere.

Indikatorer

Ligesom i et konventionelt luftaffjedringssystem vil systemtrykket gradvist falde, når der er en stor luftlækage. Et symptom på et underopladet system er derfor, at det holder op med at fungere. I et lukket system beregner ECU'en (Electronic Control Unit) dog løbende »kvælstofmassen« som en indikation af normal drift. Hvis den er for lav, kan der vises fejlmeddelelser som »maks. nyttelast overskredet« i instrumentbordet (afhængigt af bilproducent).

En indikator på et overopladet system er hørbar udledning af overtryk. Det sker kun, når en mekaniker ikke har fulgt den rette procedure ved opladning af systemet efter en lækagereparation. Et overopladet system kan føre til beskadigede og defekte komponenter samt alvorlige sikkerhedskonsekvenser.

Tips og tricks

Nu hvor Arnott har forklaret nogle af de grundlæggende arbejdsprincipper i et lukket luftaffjedringssystem, vil vi give dig nogle centrale retningslinjer at følge, når en bil skal repareres eller have udskiftet dele på et lukket luftaffjedringssystem:

• Luftbælgene/luftstiverne skal udskiftes, hvis køretøjet har været kørt/flyttet med én eller flere tomme luftbælge.
• Bilproducentens relevante monteringsvejledning skal altid følges. Hvis vejledningen og specifikationerne ikke følges korrekt, vil systemet fortsætte med at give fejl og funktionsfejl.
• Et køretøj, der er løftet med et tomt luftaffjedringssystem, må ikke sænkes ned på hjulene eller køres. Når luftbælgene/luftstiverne er tomme, og køretøjet løftes, opstår der et vakuum i luftbælgene. Hvis køretøjet derefter sænkes, kan der dannes folder i bælgene, hvilket giver for tidlig svigt af delen.
• Følg den rigtige fyldningsprocedure. Hvis denne procedure ikke følges, kan det føre til beskadigelse af den elektriske forbindelse eller anden yderligere skade på delen. Hvis den rigtige fyldningsproces ikke følges, kan luftbælgen endda eksplodere på grund af tryk i den forkerte komponent eller overtryk i en komponentdel.
• Det kvælstof, der bruges til at sætte luftbælgene under tryk, skal være inde i systemet, for at kompressoren kan gøre sit arbejde. En kompressor i et lukket system kan kun delvist kompensere for en trykforskel. Hvis systemtrykket kommer under en bestemt værdi, skal systemet genoplades.
• Generelt skal udgangstrykket i systemet være 17 bar efter udskiftning af en reservedel som luftbælg, luftstiver, kompressor eller ventil. Kontroller producentens specifikation for det nøjagtige udgangstryk, og følg altid opladningsproceduren, som producenten beskriver den. Hvis den rigtige fyldnings- og opladningsproces ikke følges, kan luftbælgen eksplodere på grund af for højt tryk i den forkerte komponent eller overtryk i en komponentdel.

Vælg den rigtige del